Vålse Vig på Nordfalster og livet langs dæmningen
af Bent Mortensen

Først et billede af min båd, en 16 fods jolle som jeg sammen med Roland Jørgensen, støbte i 1995. Vi lavede først en form og derefter støbte vi hver en båd, det var et hårdt slid men umagen værd. Hele foråret blev brugt på det, og min jolle blev klar til søsætning 1. maj og Roland søsat sin jolle kort tid efter. Både Roland og jeg var med fra starten da "Bådelauget Vålse Vig" blev stiftet i 1984. 16 Fods Glasfiberjolle

Bådelauget Vålse Vig
Som før nævnt var jeg med fra begyndelsen da Bådelauget Vålse Vig blev dannet i 1984, og så vidt jeg husker var det Erik Jakobsen som tog initiativet. Der meldte sig en del raske folk, som mest bestod af fritidsfiskere og strandjægere. Der blev leveret træ fra Kommunens træværksted i Eskilstrup og så blev der opført en bådebro med 29 bådpladser. Det var et hyggeligt sted at mødes med andre, der havde samme interesse som en selv og det gik godt i flere år, men så skete det, som også sker mange andre steder, sådanne hyggelige miljøer tiltrække et helt andet publikum, så Vålse havn har ændret sig fra at være et sted hvor man mødtes, for at pleje sin fritidsinteresse, til at være et sted der blev overrendt af personer der vil bruge tiden på at sutte øl i sig. På et tidspunkt, da det blev dagrenovationen for meget, blev der lagt en seddel i postkassen med opfordring om, at træde dåserne flade så der var plads i skrældestativet. Meningen med bådelauget var at samle alle de både som lå, enten ved en lille bro eller for svaj, langs med dæmningen. Efterhånden blev det "for socialt" og en del medlemmer begyndte at melde sig ud for at søge tilbage til deres gamle pladser for at få lidt fred og ro.

Jolleklubben "Skvulp"

Jolleklubben Skvulp   Denne lille bro, Jolleklubben "Skvulp" ligger lige ved dæmningen med adgang til hele
Vålse bugten.
Det er en lille bro med plads til 2 både. Klubben er en rigtig hyggelig klub,
som består af 2 medlemmer: Glyn Stangholt & Bent Mortensen (mig), som begge er udbrydere
af bådelauget Vålse Vig, hvor Glyn var formand og jeg var kasserer.
Disse 2 hverv er fortsat
i vores nye jolleklub, men går på skift med faste intervaller.
Da klubben er en pengeløs klub,  har jeg masser af tid til at fiske i den periode hvor jeg er kasserer. Billedet som er fra
den 21 februar 2005, er stadig isfrit men, men, men !!!!!.
Isproblemer  11 dage senere, den 4. marts, var hele Vålse bugten lagt til med is,
så vi fik travlt med at støde isen løs omkring pælene for at mindske  skaderne, værre så det ud for bådelauget, som nu er vores nærmeste
nabo.
Der var enkelte, der troede at isen var blevet så tyk, at de
vovede sig ud for at stange ål fra isen,heldigvis gik det godt, men
om de fangede noget ved jeg ikke.
Is i Vålsebugten
Sørgelige rester efter isen  Yderligere 9 dage senere, den 13 marts, var det hele overstået.
Vi slap med at miste de yderste fortøjningspæle, men som det ses
på billederne til venstre og højre, gik det grueligt galt, med både fortøjningspæle og bropæle, for bådelauget der nu havde et kæmpe arbejde foran sig.
Rester af broen
Glyn's og min båd    I jolleklubben Skvulp er belægningen 100%

        

            
I
bådelauget ser der ud til at være en del ledige pladser.

Bådelauget Vålse Vig

Man kan tilbringe mange timer i Vålse bugten, og det
er ikke sjældent at man får en hyggesluder undervejs,
f.eks. med disse 2 ældre gubber: Åge Jensen og
Poul Erik Mortensen, der begge er forhenværende
landmænd hvor de havde deres jord i det inddæmmede
areal Vålse Vig.
De hygger sig nu og hjælpes ad med
at udøve deres store hobby ( rekreativt fiskeri ).
Det er nu blevet fortid, de har på grund af årenes slid og slæb, ikke kunne fortsætte mere.
Åge og Poul Erik
 

Skarven og Krabberne

Udfor Orehoved på Nordfalster er der en lille ø "Dyrefod" som jeg kan huske, har været helt
grøn af blade på træerne om sommeren, men er nu Skarvkoloni, og er ved at smuldre væk.

  D
et er ingen hemmelighed at skarven er et stort problem i Vålse bugten, det er ikke
ualmindeligt at man skal reparerer sine ruser 2-3 gange i løbet af sommeren for huller
efter skarven.
  I den forbindelse kom der uventet hjælp fra en artikel i Amatørfiskeren, hvor der
var beskrevet hvordan man kunne erstatte nettet over den bagerste kalv med notnet.
Det er noget kraftigt net som er lidt besværligt at arbejde med, men det har begrænset
skarvhullerne og slidet fra krabberne som der har været millioner af i de senere år.
Repreration af skarvhul
Tilbage

Opdateret 10-01-2010 Bent Mortensen